5 gode gaveidéer til den jobsøgende

Det er hårdt arbejde at søge job, hvad end det er for at skifte arbejdsplads, eller det er for at finde et arbejde. Det kan være en situation, der både tærer på kræfterne, på økonomien, på familielivet og på humøret. Derfor vil en opmuntring – en gave – også altid blive vel modtaget. Få gode idéer til en gave til din jobsøgende ven herunder.

Der behøver ikke altid være en speciel anledning til at give en gave. En gave er nemlig lige den lille gestus, der kan få din jobsøgende ven til at tage fat igen med fornyet interesse. Og det behøver ikke engang være en dyr gave. En lille ting, der giver glæde og opmuntring i en måske svær tid. Find din gave blandt forslagene herunder, eller kig på gaveinspiration.dk, der bugner af gode gaveidéer til enhver anledning og til enhver person.

1. Bog om jobsøgning

Der er skrevet bøger om, hvordan du kan effektivisere din jobsøgning, skrive fængende ansøgninger – også de uopfordrede – og hvordan du klarer en jobsamtale.

Har din ven svært ved at få et job, selvom han/hun har skrevet masser af ansøgninger, så er det måske fordi, han/hun har brug for lidt vejledning i at skrive ansøgninger. 

2. Biografbilletter

Lad den jobsøgende komme lidt væk fra det hele. Køb et par biografbilletter, og tag selv med i biografen og måske på café bagefter. 

Der findes gavekort i de fleste supermarkeder, som indeholder to biografbilletter, to bægre popcorn og to krus sodavand. Du kan også få gavekort til kun én person, hvis din ven hellere vil nyde biografoplevelsen alene – så bliver gaven jo også en del billigere.

3. Lidt sødt til ganen

Når selvmedlidenhed og modløshed presser på, er der ikke noget, der hjælper så godt som noget sødt. Forær din ven en softicemaskine, candyflossmaskine eller en doughnutbager samt ingredienser til maskinen, så der til enhver tid kan tilberedes noget sødt til trøst.

4. Massage

Bekymringer og de mange timer foran computeren med at skrive ansøgninger giver spændinger og myoser i nakke og skuldre. 

Kan du selv give massage er det en billig gave, men ellers må du betale dig fra det hos en massør. Efter en dejlig, afslappende og afstressende massage er din jobsøgende ven kommet ned i gear, har fået løsnet op og er parat til at tage fat igen.

5. Overnatning

Er det din samlever, der er jobsøgende, og er det begyndt at gå lidt ud over parforholdet, kan din gave være, at I tager væk hjemmefra – væk fra computeren, jobannoncer og skænderier om penge.

Synes du, det lyder dyrt, og penge har I ikke for mange af? Det behøver det ikke at være. Der findes mange steder i Danmark, hvor I kan ”campere”. Lån et telt – hvis I ikke har et selv – eller slå jer ned i et af de mange sheltere, der findes rundt omkring i Danmark.

Det behøver ikke være sommer, for at I kan sove udendørs. En varm sovepose og et vind- og regntæt shelter kan give en udmærket nattesøvn, men vælg alligevel ikke årets koldeste nat.

Din gave er forberedelserne – at låne telt, soveposer, lave en lækker madkurv osv., så der intet er at bekymre sig om for din samlever. God tur!