6 simple tips til den gode jobansøgning 

jobansøgning

Det kan virke svært at få skrevet en fængende jobansøgning, hvor arbejdsgiveren virkelig bliver overrasket på den gode måde. Formålet er, at du skal vække interesse hos arbejdsgiveren, således at du bliver valgt til at komme videre i forløbet mod en ansættelse.

En jobansøgning giver dig mulighed for at vise arbejdsgiveren de ting, du ikke kan få med i dit CV. Det giver dig lov til at udtrykke dine skriftlige kompetencer sammen med, at du kan demonstrere din passion og din vilje til at lægge så meget tid og arbejde i det. Investerer du til gengæld ikke nok tid i din jobansøgning og sløser igennem den, kan du dog risikere, at det slet ikke har været det værd. Så snart arbejdsgiveren opdager grammatiske fejl eller åbenlyse standardiserede løsninger, hvor man eksempelvis har glemt at ændre firmanavnet, vil din ansøgning sandsynligvis blive kastet i skraldespanden.

I dette indlæg vil vi komme med en guide til, hvordan du kan komme rigtig godt fra start i din jobansøgning, inden du skal til at søge drømmejobbet.

1. Overskriften i din jobansøgning

Denne overskrift vil afhænge af, hvilken virksomhed du ansøger til. Du må indrette overskriften alt efter, hvilken virksomhed du ansøger til. Er det en formel virksomhed, bør overskriften være formel. Er det omvendt en mere uformel virksomhed, kan du sagtens tillade dig at være afslappet i dit sprog og derved også i din første overskrift.

2. Velkomst

Det kan være fint at benytte “til rette vedkommende”, men du bør gøre dit research. Det kan nemlig skabe mere personlighed, hvis indretter din hilsen efter hvem, der reelt skal læse den – Altså en HR chef eller lignende. Derfor kan det være en god idé at gøre sit forarbejde i forhold til det rigtige navn. Vores råd vil være at tænke på virksomhedens formelle niveau. Du bør overveje at omtale vedkommende ved Hr. efterfulgt af et efternavn, hvis din ansøgning er rettet mod en bank. Hvis du ansøger til en isbutik, kan du omvendt sagtens omtale vedkommende ved fornavn.

3. Introduktion

Her bør du præsentere dig selv igennem få linjer (1-3), hvor du kort beskriver nærmere, hvorfor du glæder dig til at ansøge denne stilling i virksomheden. Du skal ikke skrive, hvorfor du er den rigtige kandidat. Det venter du med til senere.

 

jobansøgning

 

4. Forklar, hvorfor du er den rigtige kandidat

Det kommer nemlig her. Nu skal du sælge dig selv og din erfaring skal vise, hvorfor du er den rigtige kandidat til stillingen. Du vælger et eller to eksempler, hvor du kommer ind på, hvordan dine kompetencer fra tidligere jobs kan bidrage i denne stilling. Det er væsentligt, at du her forbliver ydmyg, og formår at beskrive hvordan, at du vil skabe værdi.

5. Forklar, hvorfor netop denne virksomhed er interessant

Det er vigtigt at forklare, hvorfor du er den rette mand til virksomheden. Det er vigtigt at forklare, hvordan du kan blive vigtig for virksomheden. Forklar derfor, hvad der imponerer dig ved virksomheden. Forklar ydermere, hvor ambitiøs du er om at udvikle din karriere i denne her virksomhed.

6. Afslut på en god måde

Glem ikke at få rundet af på en ordenlig måde i din jobansøning! Skriv at du er til rådighed til en uddybende snak enten telefonisk eller over mail. Afslutningsvis bør du takke dem for deres tid og overvejelser ved dig som kandidat.

Det kan være en god idé at ringe virksomheden op inden, du skal sende din ansøgning. Her kan du nemlig stille spørgsmål, der kan give dig brugbare svar forud for din ansøgning. Du kan læse mere om det her.

Vi håber, at det kan hjælpe dig i din fremtidige jobsøgning. Rigtig meget held og lykke herfra.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *