De nye opholdskrav: Mister du retten til dagpenge?

Det var et snævert flertal der tilbage i februar 2018, stemte for det meget omdiskuteret opholdskrav der blev fremlagt af regeringen og Dansk Folkeparti.
Meningen med de nye krav, var fra regeringens side, at værne om retten til de mange velfærdsydelser, der bliver tilbudt i Danmark.

Krav bliver kritiseret af fagfolk

Opholdskravet er blevet stærkt kritiseret af flere større organisationer og a-kasser, for at være både uretfærdigt, men også et brud på menneskerettighederne.
Senest var det Michala Bendixen (Formand for refugees.dk) der i en artikel beskrev, hvorfor hun mener disse krav, er en diskrimination og brud på FN’s menneskerettighederne.

Ligeledes kunne tv midt og vest, bringe indslaget om Yeebyo Hadera. Han har siden han er kommet til Danmark, betalt i omegnen af 10.000 kr. til hans a-kasse. Det gjorder han i god tro om han havde en ”forsikring” hvis han blev ledig.
Yeebyo kan dog have mange års udsigt, til at ”få” ret til dagpenge, efter de nye regler trådte i kraft d. 1. januar 2019.

Det er langt fra kun Yeebyo der står i denne situation. ifølge 3F har 130 personer allerede meldt sig ud af a-kassen, grundet det nye opholdskrav. Eva Obdrup, der er forretningsfører for 3F, udtaler følgende til fagbladet 3F:

”at nogle a-kassemedlemmer får ringere vilkår end andre, selvom de betaler det samme og ellers opfylder de samme betingelser. Man har indført et krav, som handler om at gøre det svært for nogle udlændinge, og så ser man stort på ret og rimelighed i dagpengesystemet”

-Eva Obdrup

Det er dog ikke alle der er enige i disse udtagelse, og generelt bliver vandende delt, når der bliver diskuteret opholdskravende.

Om man er enig eller ej, kan det være essentielt at sætte sig ind og forstå de nye regler. Specielt hvis man er en af dem der bliver ramt kravene.
Derfor vil vi nu se nærmere på, hvad de nye krav betyder, og de mulige konsekvenser af disse.

 

De nye krav

De nye opholdskrav trådte i kraft 1. januar 2019. Kravene betød som førnævnt at det bliver sværere for tilflytter fra tredjelande, at optjene retten til dagpenge.

De nye krav for optjening af retten til dagpenge, betyder at man skal have opholdt sig et vis antal år, ud af de seneste 12 år, i et EU/EØS land, for at optjene retten til at modtage dagpenge.
De nye krav indfases derudover gradvist, dette betyder at stramningerne bliver forværret frem til 2022.

Kravene er således:

Krav for optjening af retten til dagpenge 

  • 2019: Du skal have opholdt dig minimum 5 år ud af de sidste 12 år, i et EU/EØS land. (eller Schweiz, Norge, Island og Lichtenstein)
  • 2020: Du skal have opholdt dig minimum 6 år ud af de seneste 12 år, i et EU/EØS land. (eller Schweiz, Norge, Island og Lichtenstein)
  • 2021: Du skal have opholdt dig minimum 7 år ud af de seneste 12 år, i et EU/EØS land. (eller Schweiz, Norge, Island og Lichtenstein)

Tilbagevirkende kraft 

Udover dette rammer kravene også med tilbagevirkende kraft. Dette har den konsekvens, at lønmodtagere der allerede har betalt til en a-kasse og før har opfyldt kravene, kan blive ramt hvis de ikke opfylder de overstående krav.
Med andre ord vil det betyde at selv om du opfyldte kravene til retten til dagpenge, før ændringerne. Skal du stadig opfylde de nye krav i tilfælde af ledighed.

 

Konsekvenserne – Det mener vi

Rammer dem der bidrager

Reglerne vil ramme mange borger fra tredjelande der er beskæftiget og har bidraget til det danske samfund, på lige fod med indfødte. Det mener vi er ærgerlig konsekvens af regeringens tiltag. Udover dette kan medlemmets samlever eller ægtefælle også blive ramt, hvilket ikke bidrager til mere økonomisk sikkerhed i hjemmet.

Rammer Danske statsborgere

En anden konsekvens er at opholdskravet rammer Danske Statsborger. Der findes flere tilfælde på Danskere der har arbejde i f.eks. USA i over 10 år, som har betalt til en a-kasse i god tro. De kan dog se frem til at skulle opholde sig i Danmark i en del år, for at få ret til dagpenge. Dette er en konsekvens man som Dansker, beskæftiget i udlandet, klart skal være opmærksom på.

Dagpengesystemet var i forvejen sikret

Det danske dagpengesystem havde i forvejen en række værn, der afskærmede borger fra tredjelande i at modtage dagpenge, uden at have bidraget på lige fod med andre.

Disse værn sikrede at det kun var muligt at trække på systemet, hvis man havde en tæt og længere varende tilknytning til Danmark. Vi sætter derfor klart spørgsmålstegn ved, om opholdskravet kan få den ønskede effekt, som regeringen og Dansk Folkeparti mener.