Karantæne som ledig

Når du selv siger op – eller hvis du takker nej til henvist arbejde som ledig – kan du risikere at komme i karantæne. Det er en periode, hvor du ikke kan modtage dagpenge.

Det er derfor vigtigt, at du forstår reglerne for karantæne, hvis du overvejer at opsige dit arbejde, og gerne vil på dagpenge – eller hvis du er ledig og blevet tilbudt lønnet arbejde, du ikke vil have.

I denne artikel gennemgår vi alt, du bør vide om karantæne og sanktionering, når du er ledig.

Hvad er karantæne for ledige?

Hvis du siger op – eller hvis din opsigelse er selvforskyldt – kommer du i karantæne. Det er en periode, hvor du ikke har ret til at modtage dagpenge.

Du kan også komme i karantæne, hvis du er ledig og ikke deltager i obligatoriske møder i din a-kasse eller jobcenter, eller hvis du på anden vis ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når du er i karantæne stopper du med at modtage dagpenge, indtil du igen tager kontakt. Det gælder også, hvis du bliver forhindret eller glemmer en aftale. Heldigvis kan du vælge at få påmindelse om din aftale fra dit jobcenter, hvis du gerne vil undgå at misse aftaler.

Får jeg karantæne, hvis jeg siger op?

Du får altid karantæne fra a-kassen i tre uger (111 timer), hvis du selv siger op – og a-kassen vurderer, at du ikke har en gyldig grund.

Det er derfor en god idé altid at kontakte din a-kasse, før du siger op.

Gyldige grunde til selvforskyldt ledighed

A-kassen har opstillet en række gyldige grunde til, at du har sagt op. 

Det betyder, at du undgår karantæne, hvis:

  • Du har lægeattest på, at du ikke kan udføre arbejdet
  • Du er på vej i fast arbejde
  • Du har opbrugt din ret til supplerende dagpenge
  • Du ikke har mulighed for børnepasning
  • Du skal begynde på en uddannelse, der varer mere end et år

I flere af disse tilfælde, vil a-kassen foretage en konkret vurdering af din situation. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din a-kasse, før du siger op.

Hvornår er man selvforskyldt ledig?

Du er selvforskyldt ledig, hvis du selv er årsag til din opsigelse.

Det kan for eksempel være, hvis du:

  • Siger op fra dit job
  • Siger op, efter du er blevet opsagt af din arbejdsgiver (kontraopsigelse)
  • Accepter et for kort opsigelsesvarsel
  • Får nedsat din arbejdstid for at få udbetalt supplerende dagpenge
  • Ophører i et tilbud fra din a-kasse
  • Tager orlov, der ikke er:
    • Barselsorlov
    • Børnepasningsorlov
    • Dækket af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse
    • Dækket af andre gyldige årsager (spørg din a-kasse)

Hvornår risikerer jeg som ledig at komme i karantæne hos min a-kasse?

Du kan få karantæne, hvis du ikke lever op til reglerne for ledige. Det kan eksempelvis være, hvis:

  • Siger nej som ledig til et arbejde, du har fået henvist
  • Du siger nej til en aftalt ændring af din jobplan fra jobcentret
  • Du siger nej til et tilbud om aktivering

Derudover kan du også dog også takke nej til henvist arbejde, hvis afstanden mellem din bopæl og arbejdsplads medfører mere end 3 timers daglig transporttid, hvis arbejdet foregår i udlandet eller hvis du ikke har pasningsmuligheder for dine børn.

Bemærk: Der er yderligere regler for, hvornår der er gyldig grund til at sige nej til henvist arbejde. Konsulter altid din a-kasse og jobcenter, hvis du er i tvivl. 

Hvad sker der, hvis jeg får flere karantæner?

Hvis du to gange inden for et år (12 måneder) får karantæne, mister du din ret til dagpenge.

Dette kaldes også for gentagelsesvirkning eller gentagelsesreglen.

Hvis du kommer i karantæne igen inden for et år, kan du som fuldtidsforsikret få din dagpengeret tilbage, hvis du indberetter 300 løntimer i en tremåneders periode. Det svarer cirka til en arbejdsuge på 25 timer i tre måneder.

Som deltidsforsikret medlem af en a-kasse kan du få din dagpengeret tilbage, hvis du har haft 150 løntimer i en tremåneders periode som månedslønnet, eller 138 timer inden for 12 uger som uge- eller 14-dagslønnet.

Løntimerne skal være indberettet som indkomst til skat, og arbejdet skal være udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Der må heller ikke være givet offentlig løntilskud til arbejdet.