Fagforening


Hvad er en fagforening?

En fagforening kan beskrives som en organisation, hvor man samler lønmodtagere indenfor flere eller samme faggrupper/erhverv, og varetager deres interesse.

Fagforeningen varetager lønmodtagerens interesser på mange måder. De laver f.eks. overenskomstforhandlinger med arbejdsgiveren, hvor de forhandler løn- og arbejdsvilkår. Endvidere tilbyder de også personlig juridisk hjælp, hvis deres medlemmer har problemer med sine løn- og arbejdsvilkår.

Det kan svinge meget i hvad nogen fagforeninger tilbyder af ”ekstra goder”, og det er som udgangspunkt også disse der bliver konkurreret på. Det er dog meget normalt, at der bliver tilbudt vejledning og hjælp til lønforhandlinger, ansættelseskontrakter og karriereudvikling.


Hvad er fordelene ved at være medlem, af en fagforening?

Som det blev nævnt før, er en af fagforeningernes forcer overenskomstforhandlinger. Der kan være nogen erhverv/faggrupper, hvor der er forhandlet bedrer overenskomster end andre. Derfor er det selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor meget værdi en forening kan tilbyde på dette punkt.
Der er dog faggrupper hvor det kan være næsten uundværligt, ikke at være med i en fagforening. Det skyldes de fordelagtige løn- og arbejdsvilkår de har forhandlet hjem ved overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne. Eksempler faggrupper hvor overenskomstforhandlingerne er essentielle kunne f.eks. være Sygeplejesker, Service (offentligservice) og håndværk.

En anden meget vigtig del af den hjælp som fagforeningerne tilbyder, er den juridiske hjælp. Står du f.eks. i en situation hvor din arbejdsgiver ikke lever optil lovgivningen, er det en stor fordel at kunne få gratis advokat hjælp. Hvilket er det foreningerne tilbyder deres medlemmer.
Eksempler på hvad foreningerne kan tilbyde judidisk hjælp til, kunne være:

  • Lønforhold (manglende løn, forkert løn m.m.)
  • Chikane
  • Arbejdstider
  • Sygdom
  • Arbejdsvilkår (Ikke ordenligt udstyr, ikke ordenligt sikret m.m.)
  • Arbejdsmiljø
  • Kontrakter
  • Ferieforhold

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Det er svært at sige præcis hvilken fagforening der passer til dig. Foreningerne er typisk tilpasset en eller flere faggrupper, så det kommer an på hvilket fag, du beskæftiger dig med.
På vores sider om a-kasser kan du læse nærmere om de a-kasser der også tilbyder en fagforening. Så vil du kunne se hvilken fagforening der beskæftiger sig med dit erhverv.
Det bør også nævnes at de fleste a-kasser der ikke tilbyder en fagforening, som udgangspunkt har en aftale med en forening, der passer til deres medlemmers faggrupper.