Sådan anvender du Facebook i din jobsøgning

Langt de fleste mennesker genkender LinkedIn som et socialt medie med gode muligheder for seriøs jobsøgning. Der er dog ikke ret mange, der tænker samtidigt Facebook ind i deres jobsøgning. Men selvom ordene ‘job’ og ‘Facebook’ ofte virker som komplet modsætninger, kan det faktisk være meget effektfuldt at anvende sin Facebookprofil aktivt i sin jobsøgning. Der er samtidigt flere og flere aktive virksomheder på Facebook.

Indstil din facebook til jobsøgning

Selv hvis du ikke har tænkt dig at bruge Facebook aktivt i din jobsøgning, er det alligevel vigtigt at tænke over din profil. Mange rekrutterende virksomheder går nemlig ikke kun ind på din LinkedIn, men også din Facebook. Det er derfor vigtigt, at din Facebookprofil ikke indeholder noget stødende eller misvisende, der vil kunne diskvalificere dig i en rekruttering.

Først og fremmest er det vigtigt at overveje, hvor meget potentielt fremtidige arbejdsgivere skal kunne se. Det er ofte en god idé at sætte ens profilindstillinger på ‘privat’. På denne måde begrænser du, hvad andre mennesker kan se på din profil. Dette er ofte den hurtigste løsning, i stedet for at skulle støvsuge din profil for pinlige eller uprofessionelle opslag. Selvom din profil er indstillet som privat, kan man godt se dit profilbillede, coverbillede, og taggede billeder. Det er derfor en god idé at tænke over, hvilke signaler disse billeder sender. Hvis du ikke ønsker at din fremtidige arbejdsgiver skal se dem, er det en god idé at skifte. Fjern også dig selv fra alle ‘uheldige’ billeder, du er tagget på.

Gør brug af dit online netværk

Den store fordel ved Facebook er, at siden har så mange brugere – næsten alle er på Facebook. Derfor har du sandsynligvis også et stort netværk i form af Facebookvenner. Du kan derfor ofte blive overrasket over hjælp fra uventet kant. En måde at gøre opmærksom på sin søgen efter et job, er selvfølgelig igennem et opslag, hvor du forklarer din situation og hvad du leder efter. Dette kan du så med fordel supplere med et par opfølgende opslag med updates i din søgen efter jobbet. På denne måde har dine Facebookvenner dig altid friskt i erindringen, hvis de pludselig skulle støde på en mulighed til dig.

jobsøgning

Derudover kan du anvende dine venner på Facebook til at komme i kontakt med et firma, du er interesseret i. Måske kender du nogen, der har arbejdet der, og derfor har nogle kontakter på Facebook? Er du heldig, kan du komme direkte i kontakt med ansættelseslederen. Fordi de fleste jobsøgende tager kontakt til ansættelsesledere på LinkedIn, vil du komme til at stå ud, ved at skrive på Facebook. Det gælder dog selvfølgelig om, at formulere sig godt og sobert for at opnå et positivt udfald.

Facebooks nye jobkategori og Facebook annoncering

Mængden af virksomheder der anvender Facebook annoncering til at finde ansatte, stiger og stiger. Faktisk har Facebook for nyligt oprettet et helt nyt bogmærke, specielt til jobs. Her er der altså masser af aktivitet og masser af jobopslag. En fordel ved dette er også, at alle disse firmaer der ligger jobopslag op, ofte har en side på Facebook. Du kan altså lære meget om virksomheden bare på Facebook – hvor populært stedet er, hvor tilfredse deres kunder er etc.

Derudover er det en god idé at holde øje med firmaers annonceringer direkte på din egen væg – mange af dem er jobopslag, og virksomheden har valgt at vise opslaget til en demografi, der inkluderer dig.